Hvad er en kropsterapeut?
En kropsterapeut er en uddannet og certificeret behandler, der arbejder med hele kroppen på én gang: muskler, bindevæv, åndedræt og nervesystem. Hvor en massør løsner de muskler, der gør ondt, hjælper en kropsterapeut kroppen med at slippe det, den har holdt fast i, ofte i årevis.
Vi får spørgsmålet næsten hver uge: Jeg ved ikke rigtigt hvad I laver, men det gør så godt?
Her får du hele svaret. Hvad en kropsterapeut kan, hvad uddannelsen dækker over, og hvordan faget adskiller sig fra massøren og fysioterapeuten.
Hvad laver en kropsterapeut?
En kropsterapeut arbejder med greb, tryk, pulseringer og strøg meget ligesom en massør. Men vi stopper ikke ved musklerne. Vi arbejder samtidig med dit åndedræt og dit nervesystem, fordi det er dér, spændingerne holdes fast.
I praksis betyder det, at behandleren følger din krop undervejs i stedet for at køre et fast program igennem. Trækker du vejret højt oppe i brystet, når vi rammer et bestemt sted, så er det et forsvar, og så er det dér, vi bliver lidt længere. Nogle af vores gæster siger, at vi taler med kroppen. Det er faktisk ret præcist.
Uddannelsen til kropsterapeut tager typisk to til tre år på en privat kropsterapeutisk skole. I Danmark er den Body SDS den ældste skole og Totum er udviklet af folk fra Body SDS. Ud over anatomi, fysiologi og behandlingsteknik fylder to ting meget: samtalen og indfølelsen med den, der ligger på briksen, og din egen proces som terapeut. Du kan ikke følge en anden krop et sted hen, du aldrig selv har været.
Hvad er forskellen på en kropsterapeut, en massør og en fysioterapeut?
De tre faggrupper arbejder med den samme krop, men går ind ad tre forskellige døre.
- Massøren arbejder med musklerne. Ømhed, myoser, stivhed. Du ligger stille og tager imod, og du går derfra med en krop, der er blødere. Det er godt, og nogle dage er det præcis det, du har brug for.
- Fysioterapeuten er autoriseret sundhedsperson og arbejder med funktion: genoptræning efter skader, øvelser, bevægelighed og styrke. Her kan der være henvisning fra lægen og tilskud, og det er vejen, hvis noget er skadet eller ikke virker, som det skal.
- Kropsterapeuten arbejder med helheden. Muskler og bindevæv, ja, men også åndedræt, nervesystem og de reaktioner, der kommer, når kroppen giver slip. Vi går efter årsagen til, at spændingerne bliver ved med at komme tilbage, i stedet for kun at symptombehandle.
En vigtig detalje, som er værd at kende: kropsterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark. Alle må i princippet kalde sig det. Derfor er det en god idé at spørge til uddannelsen, før du booker. Hvilken skole, hvor mange år, og hvornår.
Hvornår giver det mening at gå til en kropsterapeut?
Der er ét mønster, vi ser oftere end alle andre: du har fået massage i årevis, det hjælper i tre dage, og så sidder det samme sted igen. Når det er tilfældet, er musklerne sjældent det egentlige problem. De er symptomet.
En kropsterapeut giver typisk mening, hvis du:
- har spændinger i nakke, skuldre eller lænd, der bliver ved med at vende tilbage
- mærker stress, indre uro eller tankemylder i kroppen og ikke kun i hovedet
- sover dårligt eller har svært ved at falde ned i gear om aftenen
- står i en presset periode og kan mærke, at kroppen betaler prisen
- bare kan mærke, at det hele sidder fast, uden helt at kunne sætte ord på det
Og lige så vigtigt: hvornår du skal et andet sted hen. Er du kommet akut til skade, har feber, mistanke om brud eller en sygdom, der skal udredes, så er det lægen eller fysioterapeuten, der skal se på det først. Vi behandler ikke sygdom, og vi stiller ikke diagnoser.
Hvordan foregår en behandling?
Det starter med en kort samtale for at tune ind på dig, få øjenkontakt og læse kropssprog. Det er ikke terapi i en sofa, bare et ærligt: hvordan har du det, og hvad har din krop brug for i dag. Det tager fem minutter og afgør resten af timen.
Derefter ligger du på en varm briks, og vi arbejder kroppen igennem med greb, tryk og pulseringer, der veksler mellem dybde og blidhed. Altid i dit tempo, aldrig over din grænse. Undervejs guider vi dig til at bruge åndedrættet præcis dér, hvor kroppen holder fast. Det lyder enkelt, og det er det også. Men det er tit dér, forskellen sker.
Det er helt almindeligt at mærke reaktioner undervejs. Et dybt suk, et gab, en pludselig latter eller en enkelt tåre. Det er nervesystemet, der skifter gear, og alt er velkomment. Bagefter er de fleste både tungere og lettere på samme tid, så sæt gerne lidt tid af, inden du skal videre, så du lige kan lande og fordøje behandlingen.
Pris, varighed og booking finder du på siden om kropsterapi i Espergærde.
Sådan blev Trine og Nicolas kropsterapeuter
Hos os i Espergærde er vi to uddannede kropsterapeuter, og vi kom til faget ad hver sin vej.
Trine gik vejen gennem sin egen krop. En alvorlig hovedskade i 2017 med hjernerystelse, piskesmæld og migræne tvang hende til at lære at lytte til kroppens signaler. Det blev til en uddannelse som kropsterapeut hos Totum og siden til Karmalounge. Hendes tilgang er intuitiv og nærværende: hun tuner ind på, hvad din krop har brug for i dag, ikke hvad planen siger.
Nicolas er uddannet ved BodySDS i København og er stærk i anatomien og ledfrigørelse, disciplinen der giver kroppen sin naturlige bevægelighed tilbage, led for led. Han fik tilnavnet den blide behandler med de magiske hænder allerede på skolen, og det er hængt ved af en grund.
En fast, uddannet og professionel kropsterapeut kan være svær at finde i Nordsjælland. Mange af vores klienter kommer helt fra København, Gentofte og sågar har vi haft en fra Sjællands Odde og Nykøbing Falster. Hos os kan du komme i forløb med rabat, så behandlingen bygger oven på sidste gang i stedet for at starte forfra.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Kropsterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark, så alle må i princippet kalde sig det. Spørg derfor altid til uddannelsen. Hos Karmalounge er begge behandlere uddannet på en anerkendt kropsterapeutisk skole, Totum og BodySDS.
Typisk to til tre år på en privat kropsterapeutisk skole, for eksempel Totum eller BodySDS. Uddannelsen dækker anatomi, fysiologi, behandlingsteknik, samtale og terapeutens egen proces.
En massør løsner musklerne. En kropsterapeut arbejder derudover med bindevæv, åndedræt og nervesystem, så spændingerne ikke bare vender tilbage efter et par dage.
Hos Karmalounge i Espergærde koster en kropsterapi på 60 minutter kr. 950. Behandlingen kan også købes med rabat på klippekort. Se alle priser på prissiden.
Kropsterapi er ikke omfattet af henvisning eller tilskud fra det offentlige. Nogle sundhedsforsikringer og firmaordninger dækker behandlingen, så det kan betale sig at spørge dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver.
Er du i tvivl om, hvad en kropsterapeut kan gøre for lige din krop, så ring til os på 40 61 05 04. Og vil du hellere bare mærke det selv, har vi varm briks, god tid og to rum med masser af god karma.
