Gravidmassage
Den gravide krop har brug for et tiltrængt pusterum med massage, afspænding og zonepunkter.Til gavn for både baby og mor.

Gaven til maven
Er du gravid eller kender du en der trænger til effektiv gravidmassage?
Så er Gravidmassage behandlingen til dig.
Kroppen er under et enormt pres når du er gravid. Både hud og hormoner er på hårdt arbejde og specielt huden strækkes i alle retninger og kan være meget sensitiv og øm.
Musklerne og specielt bækkenet er ømt i graviditeten og du længes efter at se din lille ny. Måske er du i starten af din graviditet eller i slutningen, hvor du er mere belastet. Uanset hvor du er i din graviditet, tager jeg højde for alt det du kommer med. Samtale-terapi indgår i behandlingen (efter behov).
Jeg bruger en meget blid massageform på din mave (3. trimester) og anvender en god økologisk mandelolie, som indeholder fugtgivende og elasticitetsøgende vitaminer. Resten af kroppen behandles både med og uden olie og vi går i dybden der hvor du mærker spændinger.
Jeg lægger stor vægt på at du ligger godt og bruger forskellige puder til at lejre dig korrekt på briksen. Jeg har også en graviditetspude som kan bruges så du kan ligge på maven hvis du føler for det.
Der tages højde for dig og dit velvære hele behandlingen igennem,, så du kan føle dig i de tryggeste hænder.