Dybdevirkende Hot Stone Massage
Lad dine myoser smelte væk imens din krop giver sig hen til varmen fra de bløde lavasten. Massagen rangerer fra dyb muskulær til blide strøg. For dig der bare vil give dig hen til total afslappelse og nydelse.
Hot Stone Massage er en oldgammel og meget effektiv form for helkropsmassage. Hos Karmalounge har vi udviklet en Dybdevirkende Hot Stone Massage, hvor vi kombinerer massagegreb med klassiske Hot Stone greb og nyudviklede greb.
Blødt slebne afrundede lavasten opvarmes nænsomt til ca. 55-58 grader i en speciel Hot Stone gryde, der sørger for konstant opvarmning af stenene. Forskellige sten passer til forskellige størrelser af muskelgrupper eks. anvendes der større sten på lår end på skuldre og ryg. En stor sten lægges på Sacrum og giver en dejlig lethed og varme over lænden.
Stenene anvendes i Karmalounge Dybdevirkende Hot Stone Massage som en forlængelse af et massagegreb og som et effektivt værktøj til at opvarme og blødgøre muskulatur og bindevæv. Massagen spænder fra dyb muskulær til lette strøg.
Varmen fra stenen bevirker at du automatisk giver dig hen til massagen og derved får myoser og spændinger lettere ved at slippe. Du får en fornemmelse af at smelte væk i en rus af afslappelse.